Naturlig glød med permanent makeup læber
Permanent makeup til læber er en perfekt løsning til dig, som elsker farve på læberne, men oplever, at det er svært at få læbestiften til at holde hele dagen. Med permanent makeup til læber (PMU læber) slipper du for at genopfriske farven i løbet af dagen og får i stedet smukke, definerede læber, som holder længe.
PMU til læber giver langvarig farve, men det kan også være med til at skabe mere fylde og symmetri. Behandlingen er designet til at give et naturligt og elegant look, og den kan kombineres med filler for dem, der allerede har det, uden at det påvirker resultatet. Hvis du overvejer behandlingen, kan du tage et kig i galleriet for at se nogle af de flotte resultater, vi har skabt med permanent makeup til læber.
Hos Inga Permanent Makeup tilbyder vi et udvalg af forskellige farver og finish, så du kan få præcis det udtryk, du ønsker. Uanset om du drømmer om et diskret og naturligt look eller en mere iøjnefaldende farve, vil vi sammen finde den perfekte løsning til dine læber. Ønsker du en konsultation med rådgivning om, hvilke farver og stilarter der passer bedst til din hudtone og personlige stil, er du altid velkommen til at kontakte klinikken.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at behandlingen kræver opfølgning for at sikre et optimalt og holdbart resultat. Efter den første behandling skal du regne med 1-2 efterbehandlinger, og for at opretholde farvens intensitet anbefales en genopfriskning hver 12.-18. måned. Med regelmæssig vedligeholdelse kan du nyde smukke, definerede læber i lang tid.